I anledning af åbningen kan kunderne få glæde af gode åbningstilbud, mens der onsdag vil være saftevand, popcorn og balloner til de besøgende. Det skriver By og Land, Nordvest Sjælland.
Bahne forhandler alt lige fra praktiske køkkenredskaber til kreativ udsmykning, brugskunst og dametøj.
Butikchef, Louise Johansen og børneafdelingens daglige leder, Michele Hansen, har nøje udvalgt de tøjmærker, som fremover sælges i forretningen. Mærkerne er alsidige og prisniveauerne varierer.
Mærkerne inkluderer blandt andet Molo, Wheat, Little Pieces, LP Boys, Tommy Hilfiger, Vingino, Scotch R'belle, Soft Gallery og Mini Rodini, samt skomærket New Balance.